Det rationelle menneskesyn
Det bygger på et sæt grundlæggende antagelser svarende til teori x-mennesket (Mc Gregor), d.v.s. at gennemsnitsmennesket har en iboende afsky for arbejde og vil undgå dette, hvis det kan. Fordi mennesket er imod arbejde, må det tvinges, kontrolleres, dirigeres eller trues med straf for at det skal kunne bidrage til organisationens mål. Gennemsnitsmennesket foretrækker at blive dirigeret, ønsker at undgå ansvar, har relativt små ambitioner og ønsker frem for alt sikkerhed.

Det sociale menneskesyn: 
Voksede frem som følge af observationerne ved Hawthorne-fabrikkerne i USA i 20-30' erne. Flere undersøgelser har siden vist, at psykologiske faktorer og sociologiske faktorer som gruppenormer, forventninger, anerkendelse m.m. var de vigtigste variabler, som forklarer øget arbejdsindsats.

Det selvrealiserende menneskesyn:
Er nært tilknyttet til Maslows, Hertzbergs og Mc Gregors arbejder. En grundlæggende tanke er, at mennesket er selvmotiverende og selvkontrollerende. Ydre stimuli, som f.eks. styring og kontrol, virker truende og demotiverende. Teori Y-opfattelsen af mennesket vil i de fleste tilfælde fremme en demokratisk lederstil, hvor lederen skal koncentrere sig om at gøre arbejdet meningsfyldt og udfordrende.

Det komplekse menneskesyn:
Bygger på alle de tre ovenstående menneskesyn: Menneskene har muligheder for at udvikle sig, hvis forholdene lægges til rette for det. Mennesket er motiveret, engageret og villig til at tage et ansvar. Menneskets behov og færdigheder er i stadig forandring. Dette menneskesyn har ledelsesmæssige konsekvenser, idet lederen har et godt udgangspunkt for at udvikle sine medarbejdere og dragefordel af deres menneskelige ressourcer. Det er således vigtigt, at lederen ser sine medarbejdere som mennesker med ulige behov