top of page


Med en kombination af enkelt design, lave priser og en stærk virksomhedskultur går det svenske møbelfirma IKEA sin sejrsgang verden over, og milliardfirmaet har i dag 330 varehuse med 131.000 ansatte fordelt over hele verden. I virksomhedsåret 2011 nåede omsætningen op på over 24,7 mia. euro. Succesen skyldes ikke mindst den globale middelklasses vækst. En middelklasse, der ikke kun tager i IKEA for at købe møbler, men også for at dyrke en omkostnings-, design- og miljøbevidst livsstil blandt ligesindede

 

 

Hvem grundlagde IKEA?

IKEA blev grundlagt i 1943 af svenskeren Ingvar Kamprad. Han blev født i 1926 på en gård i Småland i Sverige. Kamprad voksede op i et fattigt hjem og miljø og ønskede allerede som barn at få sin egen virksomhed og tjene penge. Derfor begyndte han at cykle rundt og sælge tændstikker til naboerne - en forretning, der gik så strygende, at drengen snart udvidede til også at sælge fisk, blyanter og juletræspynt. Kamprads fidus var, at han købte store partier varer meget billigt, hvormed han kunne videresælge dem til lave priser og alligevel få en god fortjeneste.

I 1943, da Ingvar Kamprad var blot 17 år gammel, etablerede han sin egen forretning, der fik navnet IKEA. 
 

Navnets oprindelse

·         I = Ingvar

·         K = Kamprad

·         E = Elmtaryd (den gård, hvor Kamprad voksede op)

·         A = Agunnaryd (den by, hvor Kamprad voksede op)
 

Tilfældigvis falder dette sammen med det græske ord for hjem samt det finske ord for korrekt/rigtigt.
 

 

Hvordan har IKEA udviklet sig?
 

  • IKEA blev grundlagt i 1943 under Anden Verdenskrig. På dette tidspunkt solgte virksomheden billedrammer, kuglepenne, bordløbere, ure, smykker og nylonstrømper. Kort sagt, alt hvad Ingvar Kamprad fandt en efterspørgsel på, og som han kunne sælge til en lav pris.
     

  • I 1945 kunne Ingvar Kamprads forretninger ikke længere overkommes ved hjælp af individuelle salgsopringninger. Han begyndte derfor at annoncere i lokalaviser, ligesom han udgav et mindre postordrekatalog. Varerne blev distribueret via den lokale mælkevogn.
     

  • I 1947 begyndte IKEA at sælge møbler, der blev fremstillet af lokale producenter i skovene tæt på Kamprads hjem. Responsen var positiv, og møbellinjen ekspanderede.
     

  • Fra 1951 stoppede virksomheden salg af andre produkter og fokuserede udelukkende på lavprismøbler. Samme år udkom det første IKEA-katalog i stil med det, vi kender i dag.
     

  • I 1953 åbnede virksomheden sin første møbeludstilling i Älmhult i Småland. For første gang kunne kunderne nu se og røre ved møblerne, før de købte dem. Ved at vise produkterne i miljøer ønskede IKEA dengang som nu at inspirere kunderne og byde på indretningsløsninger. Hovedkvarteret for IKEA’s designere ligger stadig i Älmhult.
     

  • I 1955 begyndte IKEA selv at designe sine møbler. Årsagen var, at konkurrenter havde presset IKEA’s leverandører til at boykotte virksomheden. Det viste sig dog at være held i uheld, da IKEA’s eget design førte fornyelse og forbedret funktionalitet med sig.
     

  • I 1956 de første saml-selv-møbler på markedet. Varerne blev pakket i flade pakker, hvilket betød, at møblerne ikke optog så meget lagerplads, og at transportskader kunne undgås. Desuden blev prisen presset yderligere ned, idet kunden selv transporterede varerne hjem og selv samlede dem. Grundlaget for virksomhedens fremtidige vækst var sikret.
     

  • IKEA indviede sit første varehus i Sverige i 1958. Det lå i Älmhult i Småland og indeholdt med sine 6.700 kvadratmeter boligindretning Sveriges største møbeludstilling.
     

  • I 1963 åbnede virksomheden sit første varehus uden for Sverige. Det var i Norge uden for Oslo.
     

  • I 1965 indviede IKEA et 45.800 kvadratmeter stort varehus i Stockholm. Varehuset var rundt og inspireret af kunstmuseet Guggenheim i New York. For første gang åbnede virksomheden lageret og lod folk hente deres varer selv - hermed blev en vigtig del af IKEA’s nuværende koncept født.
     

  • I 1969 åbnede det første IKEA-varehus i Danmark. Det lå i Ballerup efter flyttet til taastrup.
     

  • I 1973 slog det første varehus uden for Skandinavien sine døre op. Det lå uden for Zürich i Schweiz. Varehusets succes banede vejen for en udvidelse i Tyskland, der i dag udgør IKEA’s største marked.
     

  • Virksomheden åbnede i 1975 sit første varehus i Australien, i 1976 i Canada, i 1977 i Østrig, i 1979 i Holland, i 1981 i Frankrig og i 1984 i Belgien.
     

  • I 1985 indviede IKEA sit første varehus i USA. Oprindeligt var IKEA usikre på udvidelsen, men opdagede snart, at der også i USA var marked for møbler til overkommelige priser.
     

  • I 1986 trak Ingvar Kamprad sig tilbage som koncernchef og koncentrerede sig om produktudvikling og indkøb.
     

  • I 1987 åbnede det første IKEA-varehus i England, i 1989 i Italien, i 1990 i Ungarn og Polen og i 1991 i Tjekkiet og De Forenede Arabiske Emirater.
     

  • I 1993 havde virksomheden 114 varehuse i 25 lande.
     

  • IKEA introducerede i 1997 Børnenes IKEA. IKEA udviklede nu møbler sammen med børnepsykologer, ligesom firmaet satsede på legeområder i varehuset og børnemåltider i restauranten. Desuden lancerede virksomheden samme år sin hjemmeside.
     

  • I 1998 åbnede det første IKEA-varehus i Kina.
     

  • I 1999 havde virksomheden 53.000 medarbejdere ansat i mere end 150 varehuse fordelt på 29 lande.
     

  • I 2000 åbnede det første IKEA-varehus i Rusland.
     

  • I 2006 åbnede det første IKEA-varehus i Japan.
     

 

  • I 2011 åbnede det første IKEA-varehus i Thailand.
     

 

  • I 2011 havde IKEA 131.000 medarbejdere i 333 IKEA varehuse i 40 lande, herunder 287 varehuse, som tilhører IKEA koncernen, i 26 lande.
     

Hvad er IKEA’s virksomhedskoncept?

IKEA’s virksomhedsidé er at tilbyde et bredt udvalg af møbler til så overkommelige priser, at så mange mennesker som muligt kan være med. Den idé kalder IKEA demokratisk design. Virksomheden excellerer i at reagere hurtigt på trends og behov inden for boligindretning og dernæst fremstille en billigere udgave af de moderne møbler. Pointen er nemlig, at funktionelle og godt designede møbler ikke kun skal være tilgængelige for de velhavende - hos IKEA har alle krav på at forbedre deres hjem, lyder parolen. Et andet koncept er, at kunden skal finde det samme møbel- og interiørsortiment i IKEA’s varehuse, uanset om man befinder sig i Shanghai eller San Francisco.

Virksomhedens koncept kan ridses således op:

  • IKEA designer selv møblerne med fokus på, hvordan de kan fremstilles på den billigste og mest effektive måde.
     

  • Møblerne og dele til møblerne fremstilles hos specialiserede leverandører i meget store partier - ofte i lavprislande som Polen.
     

 

  • Varerne pakkes i flade kartoner og samles hjemme hos forbrugerne, hvilket giver lavere lager- og distributionsomkostninger.
     

 

  • Salget rationaliseres via kataloger og selvbetjening i varehusene.
     

 

Varehusene placeres på billige grunde uden for byerne.


​IKEA i Danmark

 

 

Den første IKEA i Danmark åbnede i 1969 i Ballerup, men dette varehus er siden flyttet til Taastrup.Det var samtidig det andet af IKEA's møbelhuse uden for Sverige.Siden er der åbnet møbelhuse i Århus (1980[) og i Gentofte (1995). 

Der åbnede desuden mindre IKEA-varehuse i Aalborg (åbnet i 1980'erne lukket i 1990'erne) og Odense(1985).IKEA havde længe haft et ønske om at udvide Aalborg- og Odense-butikkerne til "rigtige" IKEA-varehuse, men den danske planlov forhindrede dette.Denne bremsede også IKEA's ønske om at åbne flere butikker – i bl.a. Kolding – og IKEA førte derfor an i en kampagne mod planloven.I 2007 blev planloven ændret og gav således mulighed for større ekspansion. Den 5. oktober 2007 offentliggjorde IKEA, at Miljøministeriet havde givet tilladelse til at der i Odense bygges et nyt IKEA-varehus på 33.000 m² (dobbelt så stort som i Århus, inden dette også udvides) med placering ved siden af det eksisterende møbelhus tæt ved Rosengårdcentret. 10. marts 2010 åbnede IKEA i Aalborg med et 30.400 m² stort varehus med 1.200 parkeringspladser efter IKEA ikke havde haft en butik her siden 1990'erne. Der er derudover planer om udvidelse af varehusene i Taastrup og Århus.

 

 

Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/IKEA

Ikea historie

Lavet af Vikki Gromada HG 5 - EUX Oktober 2014

bottom of page