• Producentrollen, (P), også kaldt  "Den ensomme ulv" 

(P) er lederen, der er godt inde i sit arbejdsområde og eksempelvis har en bred teknisk viden, der kan føre til noget for virksomheden. (P) er meget engageret/resultatorienteret i det daglige arbejde, men får ikke bredt dette ud til sine medarbejdere, så de i samme grad brænder for opgaven som (P) selv. (P) er den første til at komme og den sidste til at gå. Desværre er (P) meget dårlig til at uddelegere og er utålmodig. Har en medarbejder problemer, vil (P) derfor med stor sandsynlighed overtage også denne opgave og dermed forsømme/glemme de opgaver, han tidligere har sat sig for. Laver en medarbejder fejl, vil det bekræfte (P) i dennes antagelse , at selvgjort er velgjort. Efterhånden vil (P) ikke kunne følge med, eftersom (P) borer sig dybere og dybere ned i større og større mængder af opgaver, mens medarbejderne fremstår ubeskæftigede i nogen grad. Da (P) kun har øje for de nuværende problemer, er der intet fremsyn, hvorfor virksomheden vil miste fremdrift og på sigt risikere at gå ned. 
 

• Administratoren, (A), også kaldt "Bureaukraten" 

(A) ser det ikke som sin rolle at være den målorienterede, der sørger for, at virksomheden bliver tunet ind på udvikling og produktion. Nej, (A) er systemernes mand og får han magt, som han har agt, vil hele virksomhedens ressourcer kunne gå til at indføre systemer, reglementer og paragraffer, der efterhånden vil kvæle virksomheden, eftersom alle tegn på nytænkning vil blive kvalt i deres første, spæde øjeblikke. (A) er via den bureaukratiske tænkning kraftigt med til introduktionen af hierarkiet i organisationen, ligesom (A) også går ind for en stor grad af skriftlighed. I udgangspunktet fungerer alt efter et urværk, derfor møder alle punktligt, også til møder, der bliver dissekeret og gennemgået til sidste detalje. I et sådant system vil de underordnede tale (A) efter munden og have deres egen forretningsorden kørende ligeså stille ved siden af, så det daglige arbejde kan foregå bare nogenlunde smidigt - om end besværet. 

(A) er som systemets vogter - uanset sammenhængen. Med baggrund i de vedtagne vedtægter vil (A) afvise alt, hvad han kan komme i nærheden af, selv om det strider mod virksomhedens overordnede positive interesser, at en smidig regelstruktur var mulig. 

Da forandringer kan true (A)’s position, vil disse blive bekæmpet med alle midler eller ignoreret, hvis dette vurderes at være den bedste metode.
 

 

• Entreprenøren, (E), også kaldt "Brandstifteren" 

Men der er også brug for (E) - entreprenørrollen - som her betyder iværksætter, nydanner. Entreprenøren stiller spørgsmål til, om det er de rigtige opgaver, vi laver? Svarer de til morgendagens krav? Er det dem, vi burde lave? Laver vi dem på den rigtige måde? 

Hvor (P) - producentrollen - går i gang med at løse de givne opgaver med de givne metoder, her og nu, og (A) - administratorrollen - går i gang med at systematisere den nu anvendte arbejdsmetode og holder sig til de givne rammer, spørger entreprenøren, om det er de rigtige opgaver og de rigtige metoder. Men entreprenøren spørger ikke kun, han udkaster også ideer og visioner om de opgaver, organisationen bør lave, og om de metoder, den bør anvende. 

Entreprenøren kræver: 

1. kvalitet - at kunne se og formulere mulighederne, at kunne se konturer i tågen, at kunne se i helheder, at kunne genbruge og overføre ideer. 

2. risikovillighed. 

3. vedholdenhed - at være selvstarter og at kunne holde fast ved egne ideer, lægge en slagplan og realisere den. 

Hvis entreprenøren ikke er kreativ, ender han som administrator eller producent, hvor andre skal fortælle ham, hvad der skal laves. Og hvis han ikke er risikovillig, ender han som forsker eller konsulent. Og har han ikke vedholdenhed, flakker han fra idé til idé. 
 

• Integratoren, (I), også kaldt "Super-medløberen" 

(P)-, (A)- og (E) rollerne er heller ikke nok. God ledelse forudsætter også udførelse af (I) -integratorrollen. 

Integratoren ser samarbejdsmuligheder og parter med fælles interesser, der kan bringes sammen. 

Integratoren kan identificere og håndtere konflikter, og han er også i besiddelse af "politisk sans", bl.a. ved at vide, hvem man skal tale med og inddrage i en given sag; Integratoren kan forstå og bruge interesser rigtigt og har sociale og politiske antenner. I rendyrket form er (I) dog også en vejrhane, der midt i en sætning kan vende 180 grader, såfremt han undervejs fornemmer, at stemningen er imod. Dermed også være skrevet, at (I) rollen kan sidde længe og nærmest psykoanalysere de enkelte mødedeltageres stemning og underliggende hensigter. Loddet vil da blive kastet i den skål, der for tiden er mest opportun for opnåelse af et godt samarbejdsklima, for integratoren vil helst have enighed, men næres dog samtidig af den uenighed, som han ser det som sin hovedopgave at løse. 

(I) rollen vedrører også skabelsen af en fælles "organisationskultur", en meningsfuld social sammenhæng, men her skal også (E) rollen på banen med visioner om organisationens opgaver og mission. 

Mens (P)- og (E) rollen interesserer sig for organisationens "output", dens produkter og resultater, så interesserer (A)- og (I) rollen sig for "systemet", der producerer disse resultater. (A) rollen interesserer sig for det formelle system, mens (I) rollen interesserer sig for det sociale system, for hvordan der dannes en social enhed - (større og længerevarende end de enkelte medlemmers tilstedeværelse i organisationen). 

Det siges - at det for de fleste er let at genkende alle fire træk hos sig selv. At en naturlig reaktion er, man føler, at man udfylder disse fire roller således, som de nu er relevante i de enkelte situationer.